Ung med epilepsi

runde-fotos_01

Er du ung med epilepsi er din hverdag omkring din epilepsi formodentlig afhængig af, om du bor hjemme hos dine forældre, eller om du er flyttet for dig selv.

Hvis du bor hos dine forældre eller sammen med fx en kæreste, kan EDDI være med til at give både dem og dig en ny frihed og tryghed. Frihed i forbindelse med at du kan lade EDDI overvåge dig, så dine forældre/kæreste får besked, hvis du har et tonisk-klonisk anfald, og samtidig kan du blive fri af den tætte overvågning fra dine forældre/kæreste, som gør at du ikke har mange minutter alene i hverdagen til dig selv. Tryghed i form af at du ved at EDDI vil give dine forældre/kæreste besked, hvis der kommer, et tonisk-klonisk anfald, så du ikke er alene under og efter dit anfald.

EDDI kan ikke erstatte en person, som hele tiden kan sikre, at du har det godt, men den kan være et hjælpemiddel, som får dagen og tingene omkring alarmeringen (og i en senere version også afrapporteringen) af de tonisk-kloniske epilepsianfald til at fungere nemmere.

 

Perspektiv i en fremtidig version af EDDI:

Hvis du bor alene kan EDDI være med til at holde styr på dine tonisk-kloniske anfald, og dermed sikre at du har de rette informationer til lægerne, så din medicinering kan holdes på det rette niveau. EDDI hjælper her ved, at den registrerer alle dine tonisk-kloniske anfald. Når du skal til lægen, kan du medbringe dagbogsinformationer om, hvor ofte du har haft dine tonisk-kloniske anfald. Ydermere vil du af informationerne selv kunne blive orienteret om, hvis du fx har haft et tonisk-klonisk anfald i løbet af natten, så du også har mulighed for at notere ned, om der har været noget særligt/specielt ved forløbet af dagen. 

This is a unique website which will require a more modern browser to work! Please upgrade today!